Om Finlux

Varemærket Finlux har eksisteret siden 1927 (Asa Radio Oy) og blev senere en del af Nokias forbrugerelektronikdivision i årene 1992-1996. Herefter har mærket været på forskellige hænder, inden varemærket Finlux i 2006 blev købt af VESTEL, der er Europas største TV-producent og som indgår i den tyrkiske Zorlu Group.

Finlux stærkere end nogensinde

VESTEL er den største tv-producent i Europa og den tredjestørste i verden. Fabrikken besidder med de øvrige mærker, der produceres, en markedsandel i Europa på næsten 30%. Af disse produceres ca. 50% for japanske producenter.
Finlux er VESTEL's første eget varemærke.

VESTEL er en international koncern, som takket være sin produktudvikling har forudsætningerne for at producere højteknologiske produkter og integrere de stigende tekniske krav hurtigt og effektivt.

NSI Electronic har siden 2010 repræsenteret Finlux i Danmark og er i tæt dialog med VESTEL's udviklingsafdeling, designteam, tekniske support og øvrige europæiske afdelinger.